Historie

Historie, oversættelsesvirksomhed
En virksomhed i ekspansion med flotte resultater
CLS Communication blev stiftet i 1997 med Doris Albisser som CEO som resultat af et frasalg. Virksomheden er siden vokset og er nu en globalt aktiv udbyder af komplette sproglige ydelser inden for oversættelse, redigering og copywriting.

CLS Communication bygger til stadighed videre på sin succes som dynamisk udbyder af sproglige ydelser, der arbejder for mange store virksomheder over hele verden. Efter at have købt de tidligere majoritetsaktionærer ud i januar 2003 har ledelsen fulgt en klar strategi om international ekspansion og har opkøbt udbydere af sproglige ydelser uden for Schweiz samt åbnet nye kontorer i Europa, USA og Asien.

Virksomheden fik i 2009 en ny majoritetsaktionær, den schweiziske kapitalfond Zurmont Madison, ved en markant kapitalforhøjelse og delvis overtagelse af eksisterende aktionærers aktiebeholdninger. CLS Communication har desuden overtaget Scandinavian Translators i København og etableret CLS Lexi-tech i Canada efter at have opkøbt Lexi-tech International, Canadas førende udbyder af sproglige ydelser.

CLS Communication har for nylig, i januar 2013, overtaget 4-Text, som er et oversættelsesfirma med speciale i teknisk dokumentation. Virksomheden er beliggende i Berlin og har godt 60 ansatte og 200 freelanceoversættere.

Bestil

Logins