CLS Communication AG har overtaget Scandinavian Translators A/S
København, 12. august 2009: CLS Communication AG ("CLS") har med tilbagevirkende kraft pr. 1. juli 2009 overtaget Scandinavian Translators A/S i Kgs. Lyngby. Med dette virksomhedsopkøb tager CLS et yderligere skridt for at realisere sin internationale vækststrategi.
Scandinavian Translators blev grundlagt i 1977 og ledes af fire partnere, som var med til at stifte selskabet. Det drejer sig om en økonomisk meget sund kvalitetsudbyder, som har en loyal kundekreds inden for en række væsentlige fagområder. Med dette skridt styrker CLS sin markedsposition i Danmark og skaffer sig et godt udgangspunkt for videre markedsudvikling i de nordiske lande. Scandinavian Translators er et ideelt supplement til CLS, da virksomheden ligesom CLS har en forretningsmodel med udpræget kundefokus samt egne oversættere. Dertil kommer, at Scandinavian Translators' og CLS' kundebaser passer fortrinligt til hinanden. Virksomhedsovertagelsen giver desuden fordele med hensyn til kundeservice, markedsoptræden og en bredere vifte af services. Medarbejderne integreres i CLS, og partnerne i Scandinavian Translators vil spille en aktiv rolle i en overgangsperiode. CLS har årelang erfaring med integration af oversætterteam og øvrige medarbejdere; også i Danmark.
Kirsten Carsten Nielsen, partner i Scandinavian Translators A/S, fremhæver: "Denne transaktion er den bedste løsning for vores firma og vores kunder, for med CLS har vi fundet en stærk partner, som står for samme filosofi som vi selv."
Steen Magnussen, Country Manager i CLS Communication A/S i Danmark: "Jeg ser Scandinavian Translators A/S som et rigtig godt supplement til vores forretning i Danmark, der hermed bliver yderligere funderet som en meget solid og fremtidsorienteret sprogvirksomhed."
Doris Albisser, CEO i CLS, udtaler: "Scandinavian Translators A/S passer rigtig godt til os. Med dette virksomhedsopkøb tager vi et yderligere skridt for at realisere vores internationale vækststrategi og udvikle det skandinaviske marked."
Om CLS Communication AG
CLS Communication AG (www.cls-communication.com) er en global udbyder af serviceydelser inden for sprog og sprogteknologi med henblik på flersproget kommunikation. Kerneområderne er finans, forsikring, telekommunikation, life science og jura. Virksomheden, som har hovedsæde i Schweiz, er specialiseret i udarbejdelse, oversættelse og styring af flersprogede tekster. Kundekredsen omfatter efterhånden omkring 1.000 velrenommerede, internationalt aktive virksomheder. I Europa, USA og Asien har CLS Communication over 350 fastansatte professionelle medarbejdere og råder over et globalt netværk af omkring 1.600 eksterne specialister.
Om Scandinavian Translators A/S
Scandinavian Translators A/S (www.scandinaviantranslators.com) blev grundlagt i 1977 og er et af de største og mest ansete oversættelsesfirmaer i Danmark. Scandinavian Translators tilbyder førsteklasses business-to-business-løsninger inden for oversættelse og andre kommunikationsydelser på tværs af alle landegrænser. Scandinavian Translators udmønter sproglige forskelle til konkurrencefordele og gevinst - til gavn for kunderne. De vigtigste kundesegmenter er finans, pharma, jura, transport, forskning og arbejdsmarked. Scandinavian Translators benytter den nyeste sprogteknologi, bl.a. til at integrere de sproglige ydelser i kundernes systemer.
For yderligere informationer:
CLS Communication AG
Doris Albisser, CEO
Tel. + 41 44 206 68 50
mediarelease_2009@cls-communication.com
CLS Communication A/S
Steen Magnussen
Tel. + 45 33 48 22 50
mediarelease_2009@cls-communication.com
