CLS-direktør udnævnt til årets vækstskaber

Ernst & Young har netop uddelt prisen Entrepreneur Of The Year i Schweiz. Begivenheden, som blev afholdt for tiende gang, fandt sted i Luzerns kultur- og kongrescenter og blev overværet af 500 gæster fra erhvervslivet, den politiske sfære og den schweiziske offentlighed, herunder Doris Leuthard, medlem af det schweiziske forbundsråd. Doris Marty-Albisser, administrerende direktør for CLS Communication, vandt prisen i dysten om at være den bedste internationalt aktive entrepreneur med en hastigt voksende virksomhed i kategorien Service.

Prisen bekræfter på alle måder det, medarbejderne i CLS længe har vidst og påskønnet: Doris Marty-Albisser er en virksomhedsleder og entrepreneur med enestående kvaliteter og evner. Hun har en fantastisk evne til at integrere de forskellige fagområder og kulturer i CLS. Derudover realiserer hun sine overbevisende visioner, træffer relevante strategiske beslutninger i komplekse og dynamiske forretningssituationer og lykkes med sine forehavender. Tillykke med prisen.

Ernst & Young er den eneste virksomhed i verden, der afholder vækstkonkurrencer efter en række standardkriterier. Omkring 10.000 erhvervsfolk i næsten 40 lande kæmper hvert år om den eftertragtede Entrepreneur Of The Year-pris. I Schweiz opfyldte 15 ud af 49 nominerede entrepreneurs de stramme krav, der gælder for at blive valgt til Entrepreneur Of The Year, og nåede dermed finalen. Kandidaterne bedømmes af en kompetent, uafhængig jury. Kriterierne er: Kandidaten skal have iværksætterånd og en aktiv position i virksomheden, og virksomheden skal fremvise enestående vækst, innovativ tilgang, international spændvidde og socialt engagement. Den internationale finale afholdes i Palm Springs, USA.



Sendt den 08.10.2007
 

Bestil

Logins